De fleste spørgsmål om solceller på taget handler om anlægget. Hvor mange paneler, hvor mange kWp, hvilken inverter. Det er rimelige spørgsmål, men rækkefølgen er tit forkert. Det er tagbelægningen, der afgør, hvordan panelerne overhovedet kommer op, hvor lang tid montagen tager, og hvor mange steder der skal tætnes bagefter.
Her er en gennemgang af de almindelige danske tagtyper, af de tre måder solcellerne kan sidde på, og af de tre forhold der betyder mest for, hvor meget anlægget rent faktisk producerer.
Kan man få solceller på alle tagtyper?
Næsten. Der findes montagesystemer til stort set alle almindelige danske tagbelægninger, og teknikken har været moden i mange år. To ting kan alligevel gøre et tag uegnet.
Den første er tagets tilstand. Et nedslidt tag skal ikke have solceller ovenpå, for panelerne skal ned igen, når taget bliver skiftet. Den anden er materialer med særlige forbehold, og der er især ældre eternit med asbest på listen.
Tegl og betontagsten
De nemmeste tage at arbejde på. Tagkroge føres ind under stenene og fastgøres i lægter eller spær, og skinnerne bæres af krogene. Enkelte sten skæres til, så krogene kan ligge frit. Ældre tegl kan være skørt og kræver, at montøren træder rigtigt, men princippet er det samme.
Eternit og bølgeplader
Nyere, asbestfri plader monteres med bolte gennem bølgetoppen, altså i det højeste punkt, hvor vandet ikke står. Tætningen ved hver gennemføring er hele forskellen på et tæt og et utæt tag her, så det er ikke stedet at spare på montøren.
Eternit lagt før omkring 1990 kan indeholde asbest. Der skal ikke bores i det, og der skal ikke skæres i det. Står du med sådan et tag, er spørgsmålet reelt, om taget skal skiftes, og så kan solcellerne komme med i den omgang.
Skifer
Kan sagtens bære solceller, men naturskifer er skørt, og en forkert placeret krog knækker pladen. Det er et arbejde for en montør, der har lavet det før.
Ståltag og trapezplader
Ofte det mest elegante udgangspunkt. På et falset ståltag kan panelerne klemmes fast på falsen med beslag, uden at der bliver lavet et eneste hul i tagfladen. Færre gennemføringer betyder færre steder, hvor der kan komme vand ind om ti år.
Tagpap på skråtag
Beslag skrues gennem pappet og ned i underlaget og tætnes omhyggeligt. Det fungerer fint, men hver gennemføring er et punkt, der skal udføres rigtigt.
Fladt tag
Her rejses panelerne op på stativer i en valgt vinkel, og det er faktisk en fordel: du bestemmer selv både hældning og retning i stedet for at arve tagets. Til gengæld fylder stativerne, de skal enten fastgøres eller ballasteres, og det koster ekstra. Øst og vest fordelt over fladen giver ofte flere paneler på den samme flade end sydvendte rækker, fordi de skygger mindre for hinanden.
Stråtag
Ikke egnet. Her handler det om brand, og løsningen er typisk at placere anlægget på en anden bygning på grunden, hvis der er en.
Tre måder at få panelerne op på
Selve montageformen betyder mindst lige så meget for resultatet som tagtypen, både for udseendet og for prisen.
- På skinner oven på taget. Den klassiske løsning. Panelerne rager nogle centimeter op over tagfladen. Billigst, hurtigst, og den man ser flest af.
- Nedsænket i tagfladen. Almindelige paneler sænkes ned, så de ligger plant med teglene. Taget bliver liggende, og udtrykket bliver væsentligt roligere. Forudsætter et sundt tag.
- Integreret, hvor cellerne er tagdækningen. Enten som store elementer eller som solcelletagsten. Her er der ikke tegl under panelerne, for solcellerne er taget. Det giver mening, når taget alligevel skal skiftes.
De to sidste er beskrevet nærmere i denne gennemgang af solceller på de enkelte tagtyper, hvor hver belægning har sit eget afsnit med montagemetode og forbehold.
Det, der afgør udbyttet
Når tagtypen er afklaret, er der tre forhold tilbage, og de betyder mere for årsproduktionen end valget af panelfabrikat.
Retningen. Syd giver mest på et år. Øst og vest giver mindre i alt, men fordeler produktionen ud over morgen og eftermiddag, og det passer bedre til, hvordan de fleste husstande faktisk bruger strøm. Rent nord er ikke værd at bruge penge på.
Hældningen. I Danmark ligger det bedste udbytte omkring 35 til 40 grader. De fleste danske sadeltage ligger tæt på det i forvejen, så det er sjældent noget, du skal gøre noget ved.
Skyggen. Den overses hver eneste gang. Et træ, en skorsten eller nabohusets gavl kan koste mere, end folk regner med, fordi skygge på ét panel kan trække en hel streng ned. Gå ud i haven og kig på taget klokken 10, klokken 13 og klokken 16. Det er en billigere måde at opdage problemet på end at læse det i den første årsopgørelse.
Skal taget alligevel skiftes?
Er dit tag tæt på enden af sin levetid, ændrer regnestykket sig. Så er der stillads på huset og håndværkere på taget i forvejen, og de omkostninger skal kun betales én gang. Compara har skrevet et helt kapitel om solpaneler på taget i deres bog om tagprojekter, som gennemgår, hvordan solceller passer ind i en tagudskiftning frem for at komme oveni bagefter.
Er taget derimod sundt og har mange år tilbage, er der ingen grund til at røre det. Så er et nedsænket anlæg i den flade, du allerede har, den billigste vej til et diskret resultat. Firmaet bag begge løsninger, Solcelletag.dk, kommer ud og måler op, før der bliver sat et tal på.
Skrevet af Casper Schneidereit, kundeansvarlig i Compara A/S, der har rådgivet boligejere om tagprojekter i mere end tyve år.
